En session hos mig
Temaerne, du kan bringe op ved en session hos mig, kan være stort set alt, der rør sig indenfor det sexologiske eller parterapeutiske område. Dette kunne f.eks. være:
– Lyst-problematikker. Oplever du enten ingen lyst til sex eller er der for langt mellem mellem din og din(e) partners lyst? Er du i tvivl om, hvordan det kan løses?
– Er det svært at kommunikere dine behov? Har du svært ved at mærke dig selv og hvilke behov, du har? Ønsker du at komme i kontakt med dig selv og dine behov?
– Vaginale/kropslige smerter ved samleje
– Rejsningsproblematikker
– Uhensigtmæssige handlemønstre i sex- og samlivet
– Rutiner og hverdagen har overtaget – hvordan genfinder vi gnisten og begæret?
– Store livsændringer spiller ind på seksualiteten: skilsmisse, sorg, sygdom (mental eller fysisk), familieforøgelse, ect.
– Problematisk forhold til onani/porno/sex – måske afhængighed?
– Traumer fra fortiden kan have indvirkning på dit nutidige sexliv og/eller dit parforhold
Desværre er der rigtig mange, der har oplevet, at sex, begær, seksualitet og alt der imellem ikke har været noget, man har kunne eller måtte snakke om. Derfor sidder der mange med ondt i seksualiteten og ikke kan sætte ord på, hvad det er, der ”gør ondt”, fordi vi ingen ord har for det. Her kan jeg som sexolog støtte op om at få åbnet op for den snak og hjælpe dig til at sætte netop ord på.
Jeg tilbyder også rådgivning til forældre, som f.eks. oplever det vanskeligt at skulle forholde sig til og støtte egne børn i deres seksualitet. Eksempelvis er kønsopfattelsen til stor debat i tiden og flere forældre står med udfordringer ift. ikke at have viden til at kunne støtte deres barn/unge i evt. forvirring om egen kønsidentitet eller transition. Et andet tema kunne være porno og ung: Porno er så lettilgængelig, at man som forældre har et langt større ansvar for at tilbyde andre syn på sex, kønsroller og seksualitet end hvad der overvejende portrætteres i porno. Eller måske bliver du i mødet med dit barns seksualitet konfronteret med egne skamfølelser, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere.
Jeg arbejder blandt andet ud fra disse metoder:
– Samtaleterapi – med fokus på at give hjemmearbejde og øvelser, som også er af kropslig karakter
– Løsningsfokuseret samtale
– Ikkevoldelig kommunikation
– ACT og mindfullness
– EFT – emotionsfokuseret terapi