Vores seksualitet er med os hele vores liv
Forskning viser, at vi allerede som fostre i vores moders mave kan sanse og mærke nydelse. Dermed er vi allerede der i kontakt med den spæde seksualitet.
Vores seksualitet er altså med os hele vores liv. Den udvikles livet igennem. Og det er derfor relevant at vide mere om, hvad den barnlige seksualitet er, hvordan vi som voksne bedst muligt kan støtte vores børn i at have gode vilkår at udvikles under og have gode redskaber til dette.
Der bliver taget nogle vigtigte skridt i disse år. Pædagoguddannelsen er så småt begyndt at uddanne kommende pædagoger i, at børn har en seksualitet og hvad den barnlige seksualitet er. Lærerplanerne har inkluderet krop og sanser, som en vigtig faktor, der skal udvikles og være fokus på, for at have blik for det hele menneske. Men vi har stadig noget vej endnu.
Derfor tilbyder jeg foredrag for pædagogisk personale, hvor fokus er på kendetegn ved den barnlige seksualitet i alderen 0-6 år og hvordan kan vi arbejde med børns seksuelle udtryk. Det er også relevant at se på, hvad der er “normal” sund udvkling og hvor vi skal være ekstra opmærksomme. Der skal skabes et fælles sprog og en naturlighed omkring at sætte ord på krop, køn og seksualitet – naturligvis i børnehøjde.
eg kan bistå i at udarbejde jeres seksualpolitik og jeg holder gerne oplæg til eks. forældremøder, personaledage eller lignende.
Til forældrene
Er du/I interesserede i at få noget mere viden, men er det ikke lige på dagsordenen i dit barns institution endnu, så holder jeg gerne oplæg for en forældregruppe. Det kan give mulighed for mere tid til spørgsmål/overvejelser, I som forældre gør jer. Og jeg vil kunne rådgive om specifikke situationer, I står i og kunne give jer redskaber, der kan ruste jer til også denne opgave som forældre.